Jeg vil bare sidde derhjemme og tænke på HAM

jeg vil sidde derhjemme og tænke på ham


Der er nye beskeder på min telefon
Den ringer men jeg gider ikke tale med nogen
Jeg vil bare sidde derhjemme og tænke på DIG
Det hele er noget lort
Det hele er noget rod
Det hele flyder over i mit hoved
Der er ikke noget der er noget ved uden DIG



Genkender du også følelsen fra den her sang ”Uden dig” af Maja og De Sarte Sjæle? 

Det her med at du er forelsket og ikke har lyst til at lave andet end at tænke på HAM?  

I aften skal jeg til fest, og derfor kom jeg til at tænke på dengang, jeg var forelsket i en mand, som meget tydeligt ikke rigtig gad mig.  

Alligevel var det eneste, jeg havde lyst til, at sidde derhjemme og tænke på ham. Hvis jeg f.eks. skulle til fest som i aften, var min eneste tanke: "Bare han skriver i aften. Bare jeg kommer til at se ham i denne weekend."

En tom skal med ham indeni

Selve festen var mig ligegyldig. Jeg var en tom skal, der kom til festen og så ud som om, jeg morede mig. Inden i skallen var der kun tanken ham. Savnet af ham. Hvis jeg et øjeblik glemte ham og rent faktisk havde det sjovt, vendte han hurtigt tilbage.

Jeg ville gå med til festen for at have et socialt liv. Han ikke skulle da ikke tro, at jeg sad derhjemme og ventede på ham. I stedet var jeg til en fest og ventede på ham. Jeg savnede ham sådan helt ind i knoglerne, og tit kom jeg nok også til at drikke for meget til festerne for at slippe ”sulten”. Og for at slippe for følelsen af – som i sangen – at der ikke er noget, der er noget ved uden ham.

Er HAN dirigenten i dit liv?

Når der ikke er noget, der er noget ved uden HAM, så er han dirigenten i dit liv. Dit velbefindende afhænger af ham. Det her har ikke noget at gøre med ham.

Det her handler om, hvordan du har det indeni. Så det er ikke ham, der er en idiot, der skal ændre sig, så du kan være glad. Det er dig, der skal begynde at "spille din egen musik" i stedet for hans. Hvordan gør du så det?

Her er mine 3 trin til at blive dirigenten i dit eget liv:

1. Vær ærlig over for dig selv

Hvis du sætter dig ned og mærker efter med lukkede øjne i stilhed – virkelig mærker, hvad der er inderst inde uden at lyve for dig selv - så ved du godt, om ham, du sukker efter, er den rigtige for dig. Og om han overhovedet er interesseret i det samme som dig. Hvis dit inderste jeg siger, at det er han nok ikke, så drop ham. Stop med at lade en håbløs drøm dirigere dit livs musik.

Brug i stedet al den tid og energi, du før brugte til at tænke på ham, på at hele dig selv og dine kærlighedsmønstre, inden du går videre til det næste forhold. At have et rodet, dramatisk eller turbulent kærlighedsliv er i mange tilfælde tegn på, at du har nogle ting, du skal kigge på for at vende det mønster.

2. Kurér dig selv for "Hvis bare"-syndromet

Hvis det er svært at droppe ham, så er det måske fordi du lider af "Hvis bare"-syndromet. Tit i et problematisk forhold eller ved ulykkelige forelskelser har man lyst til at blive eller prøve igen og igen, for hvis bare

Måske tænker du noget i retningen af: "Når bare han får mindre travlt på arbejdet, SÅ kan vi være mere sammen." Eller du giver ham tid og bærer over med, for "hvis bare han bliver klar til et forhold, SÅ kan vi få det godt". Det var i hvert fald det, jeg bildte mig selv ind. Men vil du virkelig bruge dit liv på at vente på "hvis bare"?

Eller på en, der ikke rigtig prioriterer at være sammen med dig nu – og sandsynligvis heller ikke gør det i fremtiden?

3. Vid, at det tager tid

At komme sig over et forhold eller en ulykkelig forelskelse tager bare lang tid. Erkend det. Vær ked af det. Prøv at undgå at dulme dine følelser med dating, sex, alkohol, mad eller hvad der nu er dit trøste-drug.

Begynd i stedet at udforske, hvad der gør dig glad. Sådan virkelig.

4. Uddan dig selv i kærlighed

Jeg er simpelthen forundret over alt det, vi går og tror om kærlighed, som slet ikke passer. Eller som i bedste fald kun er den halve sandhed. Da jeg begyndte min ”selvuddannelse” inden for kærlighed, vidste jeg ikke, at jeg ville finde ud af så meget. Der er så mange ting, som aldrig rigtig bliver sagt, hvis ikke du selv udforsker det.

Sikkert fordi romantik og uopnåelige drømme om evig kærlighed er mere sexede og sælger bedre end sandheden.

At læse gode bøger om kærlighed og parforhold (og selvudvikling) er en rigtig god ide. Det er dog ikke alle bøger, der er lige gode. Derfor har jeg lavet en guide til "De 6+ vigtigste bøger om mænd og kærlighed, mens du er single", som jeg synes, alle singler bør læse.