Dating: Det betyder det når han ikke svarer på dine beskeder

hvad betyder det at han ikke svarer på mine beskeder

At ikke svare på beskeder i flere dage - og så pludselig skrive igen, når det er blevet weekend - (og pikken begynder at røre på sig), er ikke bare dårlig stil i dating - det kan også være en form for psykisk vold, synes jeg.  

Når en fyr, du går i seng med, ikke svarer på dine sms'er og ignorerer dig, så er det i familie med "The Silent Treatment", som det hedder på engelsk - altså der hvor en person, som du er tæt på, stopper med at tale til dig - måske efter en skænderi - måske ved du ikke engang, hvad der er i vejen.  

"The Silent Treatment" er anerkendt som en meget skadelig måde at være på - og tegn på stor umodenhed fra den, der gør det.  

Er du (også) blevet en pleaser?

Jeg har selv oplevet, hvad det gør ved en at blive behandlet sådan - både i forhold til en, jeg var forelsket i, men også til en, der på en anden måde, står mig nær.  

Det er en frygtelig følelse at gå der og vente - og føle sig helt værdiløs og ligegyldig - for så at mærke lettelsen, når han begynder at tale til en igen - eller skriver igen.  

Du vil næsten gøre alt, for at han ikke skal blive stille igen. Du begynder måske endda at "gå på listefødder" og blive pleasende i forhold til ham?  

Derfor er det ikke sund kærlighed

Og det ændrer din måde at være på, når du bliver udsat for den type adfærd. Du tror, at det er dig, der er noget i vejen med, siden han ikke svarer.  

At du har gjort noget forkert - at du ER forkert - for dum, for tyk, for grim, for uintelligent - at du er så lidt værd, at du ikke engang fortjener et svar.  

Den, der gør sådan noget, har ikke meget empati - han har ikke nogen følelser for dig.

Det er IKKE sund kærlighed.  

Hvordan ville du behandle ham?

Prøv at tænk over det ved at vende den om:  

Ville du behandle en, som du var oprigtigt interesseret i på den måde?    

Og selv om han på et tidspunkt skulle finde ud af, at han vil være i et forhold med dig - vil du så ønske at være i forhold med en, der kommunikerer på den måde?  

Men inden du bare tænker, at han er en idiot, så se på, om fingeren også peger på en lille smile på dig? (Det gjorde den i hvert fald for mig.)  

Gør du det samme selv? Spiller du spil med ham - for at prøve at gøre ham interesseret?  

Er DU sårbar og ærlig om dine følelser for ham?  

Eller forventer du, at han skal gætte sig til, hvordan du har det? Hvis du ikke har sagt, at du er vild med ham, hvordan skal han så vide det, hvis du spiller ligeglad?    

Der er 2 muligheder her:  

  1. Du har mødt en umoden klovn med narcissistiske træk, der udnytter dig
  2. DU er ikke ærlig og sårbar over for ham - DU viser en facade og forventer, at han skal se igennem din ligeglade måde at være på. Men hvordan skulle han kunne se noget, du gør alt for at skjule?


Går du forrest?

Føler du - ærligt - at du har lagt dit hjerte frem og sagt, at du gerne vil være i et forhold med ham, at du er vild med ham - og du er kærlig og oprigtig i din kommunikation - er det ikke i orden at han udnytter dine følelser til at få sex.  

Men spiller du også selv et spil, hvor du venter på, at han går først - og hvor du spiller kostbar - lader som om du har meget travlt - og helt har glemt at svare ham i to dage - jamen så er det nok ikke (udelukkende) ham, der er en idiot.  

Jeg genkender det fra mig selv - og jeg ser det så meget hos dem, jeg har sessioner med som coach med speciale i kærlighedsmønstre - de går og gemmer deres følelser.

Gør sig hårde og spiller ligeglade udadtil, mens de er ved at visne af længsel indeni.  

I min bog "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd - 23 hemmeligheder, halve sandheder og hele løgne om kærlighed og dating" skriver jeg om mine egne oplevelser med at være forelsket i en mand, der var sådan - og om, hvordan jeg kom ud af det.


Få 5 gratis kapitler fra "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" i din indbakke med det samme ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev - KLIK HER >>.    



0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar