Den største forhindring for dine drømme som single

singleveninder-bål

Vi behøver hinanden.  

Den største forhindring, for at vi får vores drømme ført ud i verden, er ikke, at vi behøver at forbedre os, tjene flere penge eller tabe 5 kilo.  

Det er, at vi står alene med drømmen.  

Jeg vil for eksempel aldrig komme ud at rejse alene - det gør mig (alt for) bange at stå i et fremmed land helt alene.  

Min veninde glemte at melde sig ind i vinterbadeklubben i en sæson - det betød, at jeg harbadede langt mindre, end jeg plejede, fordi jeg ikke havde vores ugentlige aftale at holde mig til.  

Den største drømmestopper

Jeg tror, den største drømmestopper er at være alene om at føre drømmen ud i livet. Vi er modigere og klogere sammen.  

Det kan måske godt lade sig gøre alene, men det er tit bare nemmere at få tingene gjort, når der er nogen, der forventer noget af dig.  

Jeg hører også mange singler, der egentlig har det meget fint med friheden, men drømmer om at bo i en form for bofællesskab.  

Men det bliver ved tanken.  

Fordi det er uoverskueligt selv at skulle finde ud af at sætte det i gang. At være den der tager det første skridt. Ved at være flere kan man huske hinanden på sine drømme.  

Vi hænger drømmen op på en mand

Samtidig tror jeg også, det er derfor længslen efter en kæreste i nogle perioder kan være meget stærk - fordi vi tror, han er svaret - at han er nødvendig for at få udlevet vores drømme.  

Men vi kan da ligeså godt bruge hinanden, tænker jeg.  

Det er ikke værre eller bedre at dele og udleve dine drømme med veninderne end med en mand.  

Det tror vi bare, fordi det er sådan, de fleste opfatter livet. Det er det, vi får fortalt. Men det er ikke nødvendigvis sandt.  

Så del dine drømme med nogen - også selv om du er single - find dem, der drømmer om det samme som dig.  

Mød dine drømmeveninder her

Savner du nogen at dele dine drømme med og opleve ting med - rejse, gå ud at spise mere, motionere, flytte i bofællesskab, tage på friluftsture eller noget helt fjerde med?  

Så er min "Mød nye veninder-madklub" måske noget for dig?  

Her møder du op til 5 andre singlekvinder, der også er fyldt med drømme - og som har tid og lyst til nye oplevelser i Aarhus og København.


Skriv dig op her, og få besked om næste veninde-arrangement >>