Hemmeligheder om kærlighed #1: Lysten til Pik banker på

Yay, der er allerede godt gang i indsamlingen af hemmeligheder om kærlighed og om at være single.
Tak for jeres bidrag!
De 5 første kommer længere nede i artiklen. Der er to formål med indsamlingen af hemmeligheder:
- At fortælle sandheden under overfladen - det, vi ellers gerne vil holde for os selv - så det ikke kun er det smukke og "rigtige", der kommer frem. På den måde får vi alle noget mere realistisk at spejle os i.
- At få skrevet problemerne/det skamfulde/det sårbare ned for at skabe overblik og klarhed. At skrive kan være healende, så det er en lejlighed til at se ærligt på sine tanker og følelser og måske bearbejde dem.
Fortæl din egen hemmelighed
Har du en hemmelighed, noget du skammer dig over eller gerne vil slippe eller dele i forhold til kærlighed eller singleliv, kan du indsende din egen hemmelighed - KLIK HER >> Hemmelighederne bliver løbende bragt her på siden.
Her kommer de 5 første kærlighedshemmeligheder, der er blevet sendt ind:
1. Nogle gange savner jeg bare menneskelig kontakt og berøring.
2. Jeg føler ikke, jeg egner mig til at være i et forhold.
3. Jeg elsker ham stadig og er bange for, at hvis han spørger, kommer jeg direkte tilbage til ham. Selv efter alt det, jeg ved, han har lavet, gjort og ønsket, så kan jeg ikke undvære ham.
Jeg kan ikke hade ham. Han forlod mig, fordi han ikke elskede mig som den eneste ene, men som sin bedste veninde gennem 12 år. Vi var kærester i 3,5 år, bollevenner 3,5 år inden vi blev kærester. Jeg savner ham hver dag. Jeg savner trygheden og det at være en tosomhed. Jeg føler mig alene og fortabt.
Lysten til pik banker på
4. Jeg vil virkelig gerne have en dejlig mand i mit liv, en kæreste. Dog er det allermest lysten til Pik, der banker på. Rejsen til at få en kæreste virker bare længere end at finde en at dyrke sex med.
5. Jeg har den største kærlighedssorg nogensinde. Han var overlæge, og jeg var patient. Til kontrolbesøg efter min indlæggelse opstod der kemi.
Jeg var stadig under behandling, og han sagde, at han ville skrive til mig. Det gjorde han 4 måneder efter den 21. december 2017, hvor han afsluttede mit forløb. I brevet sluttede han med: "Jeg håber, at du har det godt, og at du får en glædelig jul."
Jeg ringede til ham i starten af januar 2018, og vi aftaltes at mødes. Hans far døde i februar 2018, vi mødtes i juni 2018, og han meddelte efter min ferie, at han efter sin fars død ikke kunne finde ud af at se nogen. Jeg sidder fast. Der er ingen mand, der vækker min opmærksomhed mere.
Indsend din egen hemmelighed - KLIK HER >>