Hemmeligheder om kærlighed #2: Der er mange ægtemænd til låns - og jeg bevarer min frihed

Runde 2 med hemmeligheder om kærlighed og om at være single er klar. Hemmelighederne kan handle om alt muligt - noget du er ked af, skammer dig over, græder over, tænker over, glæder dig over osv.
Ved at give os andre et indblik i dit liv, får vi en fornemmelse af, at vi ikke er helt alene i verden med at føle os forkerte, ensomme, bange osv.
Samtidig kan det hjælpe med at skabe overblik og føles rensende at skrive sine tanker og følelser ned. Har du selv en hemmelighed, kan du indsende den helt anonymt - KLIK HER >>
Her kommer seks anonymt indsendte hemmeligheder om kærlighed/singleliv fra nogle af jer derude:
1. I virkeligheden er jeg ikke single. Jeg er blevet enke i en meget ung alder. Det eneste, jeg tænker på, er, at jeg aldrig kan få ham tilbage.
2. Jeg synes, det er svært at være single. Føler mig til tider ensom, selvom jeg har mange veninder. Savner sgu een at putte mig ind til, nu da ungerne er blevet så store og har deres eget liv.
3. Jeg er bange for, at jeg aldrig finder nogen at dele resten af livet med.
4. Jeg har utroligt svært ved at blive forelsket :-( Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan.
Har lukket ned for lysten til sex
5. Har lukket mentalt ned for lysten til sex. Har ikke været sammen seksuelt med en mand siden 2016. Får masser af tilbud om uforpligtende sex og ved også godt, hvem jeg kunne henvende mig til, hvis jeg ønskede et put... MEN det er bare ikke det, jeg søger mere. Jeg søger noget dybere. Noget der tiltrækker mig intellektuelt og stimulerer min nysgerrighed - desværre findes der ikke mange af de mænd på div. datingsider.
6. Der er mange ægtemænd til låns! Og nemt for så kan jeg bevare min frihed. Også selvom jeg slås med moralfølelse.
Har du selv en hemmelighed, kan du indsende den helt anonymt - KLIK HER >>
Du kan læse alle hemmelighederne indtil videre KLIK HER >>