Hemmeligheder om kærlighed #3: Jeg elsker en ældre mand, men...

Så er der en omgang nye hemmeligheder om kærlighed/singleliv klar - indsendt anonymt af læsere.
Ideen er kort fortalt, at når vi deler vores hemmeligheder med andre, så hjælper vi både os selv og andre.
Du får skrevet lidt ned om dit problem/det du skammer dig over/er ked af - eller glæder dig over - du bestemmer, hvad du sender ind - men det at skrive det ned, kan lette hjertet.
Samtidig får vi andre en følelse af ikke at være alene om at tumle rundt i livet.
Du kan indsende din egen hemmelighed om kærlighed og/eller singleliv - KLIK HER >>
5 hemmeligheder om kærlighed og singleliv
1. Jeg elsker sex og vil helst ikke undvære.
2. Jeg drømmer mest om en, der holder om mig og laver min morgenkaffe - bare en gang imellem. Kigger på mig med et smil i øjnene.
3. Jeg ser en ældre mand. Jeg elsker ham. Vi laver alt sammen og gør alt sammen som kærester. Det har vi gjort i 2 år. Men han vil ikke være kærester. Han elsker mig ikke, ser mig kun som ven. Av.
4. Jeg savner én, der kan passe på mig. Er altid den stærke og selvstændige kvinde, der kan alt selv. Jeg savner at kunne putte mig ind til en mand, slå alle paraderne ned og bare føle mig tryg under hans vinger.
5. Mine to år som single har følelsesmæssigt været den største rutsjebanetur i mit liv. Først nu føler jeg mig klar til at åbne mig og lukke en ny mand ind i mit liv - og alligevel er det også med lidt tilbageholdenhed, fordi det jo faktisk også er blevet rigtig dejligt at have mig selv som absolut 1. prioritet.
Du kan indsende din egen hemmelighed om kærlighed og/eller singleliv - KLIK HER >>
Læs alle hemmelighederne her >>