#7: Hvorfor skal det være så svært at finde en god mand?

svært at finde en god mand

"De fleste mænd i min alder søger kun sex."

Sådan lyder det bl.a. i en af de nye hemmeligheder om kærlighed/singleliv, der er klar nu - du kan også selv anonymt fortælle din hemmelighed, hvis du har lyst - KLIK HER >>  

"Og hvorfor skulle jeg så gøre det?" tænker du måske?  

Fordi det at skrive om dine problemer/udfordringer/det du skammer dig over kan være med til at give overblik og gøre, at du får lettet dit hjerte.  

Samtidig ser vi andre, der måske går rundt og er kede af den samme ting, at vi ikke er alene.  

Så vær med til hjælpe dig selv og andre ved at indsende din hemmelighed anonymt KLIK HER >>  

Her kommer de seneste hemmeligheder:  

1. De fleste mænd i min alder søger kun sex

Jeg hader at være alene - jeg er skabt til at være i forhold, men hvorfor skal det være så svært at finde en god mand - jeg er ikke kræsen, men de fleste mænd i min alder søger kun sex.  

Som om de her haft nederlag og dårlige forhold nok, så det nu kun handler om sex for dem. Men jeg vil kærligheden, tosomheden og sex - jeg forstår ikke livet endnu, håber jeg kommer til det.  


2. Jeg havde aldrig forestillet mig mit liv sådan her

Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg i en alder af 30 år hverken ville have kæreste eller barn/børn.  

Mine gamle klassekammerater har næsten alle sammen kæreste, er gift og/eller har børn. Jeg har altid troet, jeg ville blive en af de første til det - men det blev jeg så ikke.


3. Det er dumt, men jeg giver alligevel for mange chancer

Jeg er alt for blød og tålmodig over for mænd. Generelt tror jeg på det bedste i alle mennesker, hvilket kommer alt for mange mænd, jeg har set, til gode, og jeg ved det godt.  

Hvis de ikke kan finde tid til at sende en besked eller ses i deres travle liv, så er de bare ikke interesserede nok... Alligevel er det som om, jeg skal have det ind med "syv tommer søm", før jeg får nok og indser, at de ikke skal have en plads i mit liv.   Jeg kan bare ikke lade være med at give dem en chance til, selvom jeg godt ved, det er dumt!  


4. Jeg har ikke det mindste til over for ham mere

Et skrantende ægteskab, der kortvarigt så ud til at være reddet, kombineret med et jobskifte resulterede i et hemmeligt forhold til en 10 år yngre kollega. Jeg forelskede mig, og så var der kun en vej fremad: Skilsmisse.  

Herefter startede for mig 1,5 år med leg, sjov, ballade, sex og ren livsglæde. Jeg nød det så meget. Vi var gode sammen. Endelig én som turde provokere mig. At han stadig var i et forhold og havde en affære, var ikke mit problem - men hans valg.  

Katten slap ud af sækken på værst tænkelige tidspunkt - jeg var på ferie med mine børn. Han lukkede totalt ned for al kontakt. Nu var vi KUN kollegaer.  

Jeg var ramt, men fik mig stablet på benene, stærkere end nogensinde! Sådan gik det meste af et år. Sidste sommer smuttede hans kæreste (endelig). Han endte i et stort, sort hul og undskyldte sin opførsel overfor mig. Han havde brug for min hjælp til at få styr på sig selv.  

Jeg indvilligede i at hjælpe, men gav klar besked om, at jeg ikke ville være i forhold med ham. Vi var venner. Han accepterede betingelserne, men testede mig af og til med dækkede spørgsmål. En dag opdagede jeg, at han løj for vores arbejdsplads omkring sine sygedage.  

Siden har jeg ikke haft det mindste til overs for ham - jeg ønsker ikke engang et venskab.  

Hvad er hemmeligheden så? Nogle få betroede veninder kendte til forholdet. Måske regnede de det selv ud, men jeg fortalte dem aldrig, at jeg var forelsket i ham. Han fik det heller ikke at vide. Det holdt jeg helt for mig selv.  

Jeg elsker mit liv, fortryder aldrig mine handlinger, men lærer af dem. Jeg føler mig fri, stærkere end nogensinde og har pt. ikke brug for en mand.  


Indsend din hemmelighed anonymt KLIK HER >>  


Du kan læse alle hemmeligheder her >>