UDSOLGT Venindegruppe for ungdommelige og sociale singlekvinder i København

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Gruppetype: Ungdommelige og sociale singlekvinder (udflugter, weekendture, gode mad- og vinoplevelser og ellers bare en hyggelig eftermiddag eller aften over en kaffe eller et glas vin i hverdage og weekender)
Om initiativtageren til denne gruppe:
41 år, ingen børn. Meget ekstrovert og har styr på alt det der med job. Arbejder som leder i en stor virksomhed, men det fylder langtfra alt.
Jeg savner blandt andet nogen, der vil med på endagsudflugter i weekenden - f.eks.:
- Hillerød/Frederiksborg Slot
- Louisiana
- Sagnlandet Lejre
- SMK
- Det Kongelige Teater
- Opera festival
- Tivoli etc.
Eller bare med i biografen eller mødes til et glas vin og en hyggelig venindesnak en helt almindelig onsdag. Særligt savner jeg muligheden for at gøre det mere spontant, som var nemmere før i tiden.
Holder meget af at rejse og lange weekendture - er meget til storbyferie - og rundrejser, men med alderen er det blevet sværere at finde nogen, der vil med.
Modelfoto - kvinderne på billedet har ikke noget ,ed gruppen at gøre..
Ellers går jeg enormt meget og nyder at tage små pauser undervejs og får kaffe eller en is. Når jeg går, lytter jeg tit til lydbøger både klassikere og populærlitteratur (mine seneste favoritter er "Stoner", "Der vokser et træ i Brooklyn", "Hvor Flodkrebsene Synger" og "Niceville").
Jeg har altid været meget social, men de sidste par år - særligt under lock-down, har jeg tilbragt mere tid alene.
Jeg har blandt andet lært at strikke, som mange andre og ofte nydt roen og selvforkælelsen, men jeg savner også det mere aktive og sociale liv fra før Covid, som ikke helt er kommet tilbage. Og de fleste af mine veninder er i langvarige forhold, som betyder, at meget tid og ferier går med familie og børn.
Nattelivet og for meget adventure er ikke rigtig noget mig længere, men alt det andet er jeg frisk på.
Om gruppen:
En gruppe af ungdommelige singlekvinder uden børn - eller måske med større børn - gerne med et element af “powerkvinder”.
Nøgleord: ungdommelig, udadvendt, veluddannet, fællesskab, hygge, ferier.
Du må gerne have lyst til evt. at tage på ferier sammen - f.eks. forlængede weekender, storbyrejser og oplevelsesrejser.
I det daglige savner jeg nogen, man lige kan ringe til og høre, om de vil lave noget - også uden det skal planlægges måneder i forvejen. Gode snakke, latter, biograf, et glas vin/kaffe, gåture, brætspil osv. Det er måske den primære årsag til, jeg ønsker en venindegruppe.
Jeg kan både leve på en sten, nyde en burger fra Jagger, men elsker også lidt luksus ved lejlighed.
Du må gerne have lyst til afprøve en lækker restaurant i ny og næ eller måske tage et gourmet weekendophold. Jeg går op i økologi i det daglige uden at være fanatisk.
Jeg elsker også kager, is og søde sager, så er åben for at afprøve nye issteder, kageborde i København eller brunches. Eller måske selv lave kagebord, hvor alle medbringer en kage - eller måske bare en ret.
En af mine ideer er, at vi mødes ude på café eller restaurant og spiser en dag om måneden eller hver 6. uge - det kunne være fedt med et fast stamsted - lidt som en familie, bare af veninder.
Aldersgruppe: Ca. 38-48 år. For mig er alderen underordnet, men gerne kvinder med et ungdommeligt sind.
Stort set alle tror, at jeg er yngre, end jeg er. At være ungdommelig af sind er dog for mig ikke ensbetydende med, at man vil gå i byen hver weekend - for mig er det, at man har energi, er åben og drive til at opleve noget.
Hvor: For at deltage i denne gruppe skal du bo i brokvartererne, Frederiksberg eller indre by i København - jeg bor selv i området Østerbro.
Antal: Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere i alt - og maks. 6 deltagere i alt.
Første møde: Første møde i gruppen er lørdag 13. august 2022.
Deadline: Når gruppen består af 6 personer, lukkes der for tilmelding - og ellers er deadline for tilmelding 5. august 2022.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv på en nem og disket måde.
Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Pengene tilbage-garanti
Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.