Lukket for tilmelding Venindegruppe for spirituelt- og kunstinteresserede singlekvinder i Vejle

venindegruppe for spirituelt interesserede singlekvinder

 

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.


Gruppetype: Kom med i en venindegruppe, hvor vi mødes omkring interessen for kunst, spiritualitet og selvudvikling


Om initiativtageren til denne gruppe: Udøvende kunstner med stor interesse for selvudvikling og spiritualitet. Spontan pige, 55 år med et godt humør, uhøjtidelig og masser af gå på mod. Jeg sætter pris på intelligens og god stil. Dans og sjov. Alkohol med måde. Jeg har mod på at prøve noget nyt.


Jeg er ikke rig og dog en succesrig selvstændig, driver bl.a. et minihotel.


Lader bedst op i ensomhed med en god bog, rejser og ved at opholde sig i naturen. Interesserer sig for sund mad og livsstil og er en fremragende kok.


Om gruppen:


Interesse for kunst, personlig udvikling og spiritualitet er et must. Du er nysgerrig på livet og positiv overfor at prøve nye ting. Om du er introvert eller ekstrovert er uden betydning.


Vi kan evt. på skift lave en lille happening med et overordnet tema, hvor vi afprøver noget af det, vi hver især har stiftet bekendtskab med inden for kunst, selvudvikling og spiritualitet. Det behøver ikke at være på noget højt plan, blot det er sjovt og festligt - og så er vi i gang.


Det kunne udvikle sig til udflugter, hvor I deltager i forskellige aktiviteter indenfor emnet.


Aldersgruppe: Du skal være mellem 38-65 år for at deltage i denne gruppe, og det vil de andre deltagere også være.


Hvor: Vejle (Dvs., at for at være medlem af denne gruppe, skal du være fra Vejle eller i nærområdet.)


Antal: Gruppen bliver til noget ved minimum 3 deltagere i alt - og maks. 6 deltagere i alt.


Første møde: Hos initiativtageren i Vejle 3. september 2022 kl. 14.


Deadline: Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist 24. juli 2022.


Sådan kommer du med i gruppen

Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.

Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.

 

Ja tak, jeg vil med i gruppen >>


Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:

Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge. 

Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,

Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.


Sådan fungerer det


1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).

2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.

3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.

4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.

5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.


Penge tilbage-garanti

Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.


Anonymitet

Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid. 


Hvad er det helt konkret, man betaler for?

Du betaler for, at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.


Tilmeld dig gruppen her >>


Hvem står bag denne venindegruppe-service?


Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".

I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.


Pengene tilbage-garanti

Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.


Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?

Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.


Tilmeld dig gruppen her >>