LUKKET FOR TILMELDING Randers: Walk&Talk-venindegruppe for aktive singlekvinder (56-66 år)

Om konceptet: Walk & Talk-venindegrupper er for singlekvinder, der gerne vil møde nye veninder på en uformel og aktiv måde. Derfra kan venskaber udvikle sig. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Deadline til denne gruppe er desværre overskredet - MEN du kan få din egen skræddersyede venindegruppe her >>
Gruppetype
Denne Walk&Talk-venindegruppe er for aktive singlekvinder, der nyder gåture og gerne vil kombinere bevægelse med gode snakke i en mindre gruppe, hvor gåturene kan udvikle sig til venskaber med tiden.
Om walk & talk-venindegrupper for singlekvinder
Måske kender du det, at som single har dine veninder i parforhold ikke så meget tid til venindehygge og oplevelser, som du har? Og du tænker, at det kunne være lækkert at være en del af lille gruppe af andre singlekvinder, som har frihed til at opleve sammen.
Men hvor finder man nye veninder som voksen? Og bliver det ikke akavet og tager lang tid?
Walk & Talk venindegrupper er tænkt som en afslappet måde at møde veninder på, hvor gåture er omdrejningspunktet - og hvor det via jeres gåture sandsynligvis kommer til at boble med ideer til andre ting, I har lyst til at lave og opleve sammen.
Du skal være i form til at gå i moderat tempo ca. 1-1,5 time, så er I på samme niveau cirka.
Om dig og de andre i gruppen
Gruppen er for aktive singlekvinder, der ikke er bundet af hjemmeboende børn.
Du har lyst til - udover fælles gåture - at opleve byens tilbud i godt selskab - måske mødes over et glas vin og en god middag - eller en tur i biografen.
Du er åben og vil gerne prøve nye ting.
Aldersgruppe
Gruppen er for singlekvinder i alderen ca. 56-66 år.
Hvor
Du skal bo i Randers eller nærmeste omegn for at deltage i denne gruppe, så der er basis for nemt at mødes i gruppen.
Tid og sted for første møde:
Gåtur d. 4/9-2022 kl. 13 fra Randers City Camp, Hedevej 9, 8920 Randers. (Du skal kunne deltage denne dag for at være med i gruppen.)
I bestemmer selv ruten, der er ikke nogen guide eller værtinde med.
Efter det første møde er det op til jer i gruppen, hvordan gruppen udvikler sig. Det kan f.eks. være, at I aftaler at mødes til en ugentlig gåtur på et fast tidspunkt.
Antal:
Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.
Børn:
Gruppen er for singlekvinder med voksne børn eller ingen børn.
Deadline:
Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist 28. august 2022.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere aktivt og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
(OBS: 1 plads tilbage - opdateret 22. august 2022)
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod ideen om at lave venindegrupper for singlekvinder - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. I mødes på den dato og sted, der er beskrevet ovenfor - I kan evt. skrive sammen inden, hvis I har lyst.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for, at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge veninder offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Pengene tilbage-garanti
Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.