LUKKET FOR TILMELDING Fredericia: Aktive, ungdommelige singlekvinder søges til venindegruppe (43-53 år)

venindegruppe for singlekvinder voksne børn

 

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.

 

Gruppetype:

All round venindegruppe for aktive singlekvinder, der holder der holder sig i gang, har energi på livet, går op i deres arbejde osv.

Om initiativtageren:

48 år. Uddannet sygeplejerske, men har de sidste 5 år arbejdet som salgschef, hvor jeg kører rundt i hele Jylland og på Fyn. Et job jeg er super glad for, og som har udgangspunkt hjemmefra. Jeg kører rigtig mange kilometer og når at lytte til rigtig mange lydbøger, hovedsageligt krimier og selvudviklingsbøger.

Jeg har 2 store børn. Den ene er flyttet hjemmefra, og den anden klarer helt sig selv. Det har givet en masse ny fritid, hvilket også er grunden til, at jeg søger veninder. Derudover har jeg en hund.

Jeg bor i et stort gammelt byhus inde midt i Fredericia centrum. Jeg elsker at gå lange ture med/uden hund, jeg går i løbeklub, og så træner jeg fast i træningscenter. Det er vigtigt for mig at holde mig i gang og i form.

Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:

Jeg ønsker mig en alsidig gruppe, hvor selskabet er vigtigere, end hvad vi laver sammen. Men nogle af de ting, jeg kunne tænke mig at lave er f.eks.:

  • Sushi og bobler (behøver ikke være sushi, men god mad)
  • Biograf, cafe, hygge, gåture mm
  • Samtaler og nærvær 


Af type tænker jeg, at du holder dig i gang, har energi på livet, går op i dit arbejde og kan lide at være fysisk aktiv på en eller anden måde.


Aldersgruppe:

Du skal være i alderen 43-53 år for at være med i denne gruppe.

Hvor:

Du skal bo i Fredericia eller nærmeste omegn for at være med i denne gruppe.

Antal:

Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.

Børn:

Du skal have store børn/ingen børn, så der er en vis frihed til at mødes i gruppen.

Første møde:

Forslag til første møde er 17/9, men vi aftaler nærmere, når gruppen er sammensat.

Deadline:

Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist 11. september.


Sådan kommer du med i gruppen

Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.

Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.

 

JA, JEG VIL MED I GRUPPEN >>

(OBS: Det er pt. 4 pladser tilbage - opdateret 22. august 2022)

 

Nu tænker du måske:

Sådan en gruppe gad jeg da godt være en del af, men hvorfor koster det noget at være med?


Skræddersyede venindegrupper er en service, ligesom hvis du f.eks. investerer i en gartner, så du selv slipper for at kæmpe med plæneklipperen og hækkesaksen.

Du investerer i, at en professionel med et stort netværk af singlekvinder gør det nemt for dig at få en potentiel ny omgangskreds af andre singlekvinder på din alder i dit område. Gruppen består af andre, som også har investeret i at være med, fordi de har tid, lyst og interesse i at udvikle venskaber og få fælles oplevelser i godt selskab.

Det er en diskret måde møde en gruppe af nye potentielle veninder, der heller ikke automatisk prioriterer samvær med ægtefælle/kæreste højere end venindehygge i weekender og ferier (som mange singlekvinder oplever, at deres veninder i parforhold gør). Det er en investering i et sjovere og mere meningsfuldt socialt liv.


Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:


Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge. 

Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,

Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.


Sådan fungerer det


1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).

2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.

3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.

4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.

5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.


Penge tilbage-garanti

Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.


Anonymitet

Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid. 


Hvad er det helt konkret, man betaler for?

Du betaler for, at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.


Tilmeld dig gruppen her >>


Hvem står bag denne venindegruppe-service?


Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".

I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.


Pengene tilbage-garanti

Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.


Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?

Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.


Få en af de 5 pladser her >>