Aarhus: Venindegruppe for eventyrlystne og festglade singlekvinder (28-35 år)

venindegruppe for festglade singlekvinder2

 

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.


 

Gruppetype:

Denne gruppe er for dig, der elsker at gå i byen og nyder at lave andre hyggelige ting som f.eks. gode snakke, biograf, et glas vin/kaffe, gåture osv.

Om initiativtageren:

Jeg er 30 år og bor i Aarhus. Jeg elsker at krydre mit ellers meget almindelige liv med et motorcykelkørekort, en tur i luftballon eller et spring i faldskærm. Det er livsbekræftende at komme ud af min tryghedszone og en god kilde til personlig udvikling at mærke suset i maven, finde og rykke nogle grænser.

Jeg er en eventyrer, der rejser, når jeg kan, både til fjerne egne og de mest turistprægede steder, fordi det beriger mit liv og sætter tilværelsen i perspektiv.

Jeg nyder at invitere til middagsselskaber og hygge med brætspil eller forsvinde ind i en god bog og for en stund se verden gennem andres øjne.

Jeg bruger meget af min fritid i en frivillig organisation, hvilket har både givet mig nye venskaber, men også kompetencer og mening med livet. Desuden er jeg er lige begyndt til dans, fordi det er sjovt, og man bliver glad af at danse, men også for at få noget andet ind i mit liv end frivilligt arbejde, og det er også derfor, jeg søger nye veninder.

Til hverdag arbejder jeg med digital marketing i en stor, international virksomhed. For at tømme hovedet i en stresset hverdag (og holde mig i form) løber jeg mig ofte en tur i Riis Skov med en podcast i ørerne eller bruger noget tid på min sofa med en god serie og en pose popcorn.

Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:

Jeg ønsker at møde veninder, som jeg kan bruge byen sammen med. 90% af mine andre venskaber er i faste forhold og i gang med at få børn, så det er ikke dem, jeg er ude at få en drink med (om det så er 1 eller 10).

Jeg elsker at danse og vil gerne ud i byen, mærke energien fra andre mennesker, flirte over bardisken, men også gerne lave mad sammen, tage i biografen og gå en tur sammen.

Aldersgruppe:

Du skal være i alderen 28-35 år for at deltage i denne gruppe.

Hvor:

Du skal bo i Aarhus eller omegn for at deltage i denne gruppe.

Antal:

Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.

Børn:

Jeg foretrækker en gruppe af kvinder uden børn, da det også er her, jeg selv er i livet, og bedst kan relatere til det, men hvis du har frihed i dit liv til at tage ud og feste og hygge, er det også ok, at du har børn.

Første møde:

Vi aftaler nærmere ang. første møde, når vi har hinandens kontaktoplysninger.

Deadline:

Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist 30. oktober 2022.


Sådan kommer du med i gruppen

Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.

Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.

 

Få en af de 5 pladser her >>


Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:


Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge. 

Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,

Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.


Sådan fungerer det


1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).

2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.

3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.

4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.

5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.


Penge tilbage-garanti

Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.


Anonymitet

Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid. 


Hvad er det helt konkret, man betaler for?

Du betaler for, at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.


Tilmeld dig gruppen her >>


Hvem står bag denne venindegruppe-service?


Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".

I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.


Pengene tilbage-garanti

Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.


Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?

Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.


Få en af de 5 pladser her >>