København: Singlekvinder uden børn søges til venindegruppe med fokus på hygge og rejser (30-42 år)

 

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.


Gruppetype:

All-round veninder med både lyst til at ses til spisning og hygge i hverdagen, tage i teatret/biografen, ud og danse engang i mellem eller andre spændende aktiviteter. Og også gerne veninder der vil med ud og rejse. 

Om initiativtageren:

Jeg er en 36-årig singlekvinde uden børn, der nyder min frihed i bedste stil, men som mangler søde veninder at dele oplevelser og hverdag med. 

Til daglig arbejder jeg som konsulent. 

Jeg elsker at gå i teatret, biografen, komme ud og opleve nye/anderledes ting, gå ud og spise/drikke cocktails, dyrker en del motion (padel, svømning og fitness) - og så er jeg også til hjemlig hygge med brætspil, en god serie eller bog. 

Derudover rejser jeg en del (gerne 3-4 gange om året) og ville elske at dele det med nogen. 

Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:

Jeg søger stærke og selvstændige kvinder med et positivt sind, som er med på at få det meste ud af livet og ikke lader sig begrænse af at være single. 

En gruppe, der har tid og lyst til at ses til spisning og hygge både på hverdage og i weekenden.

Jeg håber at kunne få lavet en vennegruppe, hvor én har en idé til en aktivitet (alt fra hygge hjemme til rejse), og så kan dem der vil/kan deltage. Så det ikke bliver en “alle eller ingen”-gruppe. 

Aldersgruppe:

Du skal være i alderen 30-42 år for at deltage i denne gruppe.

Hvor:

Du skal bo i  Københavns-området for at deltage i denne gruppe. Jeg bor selv i Valby.

Antal: 

Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.

Børn: 

Denne gruppe er for singlekvinder uden børn, da alle mine øvrige veninder har børn eller er på det spor.

Første møde:

Jeg foreslår at mødes til en hyggelig aften hos mig i Valby fredag den 10. februar 2023 til mad og drinks. Så har vi mulighed for at få snakket en masse og lære hinanden at kende. 

Hvis du ikke kan denne dato, så meld dig gerne til alligevel - så finder vi en dato, når vi har hinandens kontaktoplysninger.. 

Deadline: 

Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist 29. januar 2023.



Sådan kommer du med i gruppen

Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.

Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.

 

Få en af de 5 pladser her >>


Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:


Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge. 

Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,

Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.


Sådan fungerer det


1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).

2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.

3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.

4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.

5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.


Penge tilbage-garanti

Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.


Anonymitet

Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid. 


Hvad er det helt konkret, man betaler for?

Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.


Tilmeld dig gruppen her >>


Hvem står bag denne venindegruppe-service?


Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".

I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.

Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?

Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.


Få en af de 5 pladser her >>